Seneste indlæg
- 3 tips til en grøn og sund plæne 29/03/2022

De fleste haveejere drømmer om en tæt, sund og grøn græsplæne – og det er faktisk slet ikke så vanskeligt, som det måske lyder. I denne artikel finder du tre konkrete tips til, hvordan du sikrer, at din plæne er sund og grøn.
Hvis du vil have en sund og frodig græsplæne, er det vigtigt, at du plejer den. Det kræver arbejde at holde plænen sund, men arbejdet er godt givet ud. Selvom du skal investere tid og kræfter i at vedligeholde din græsplæne, kan du være sikker på, at arbejdet bærer frugt, når du skal bruge plænen, da den fremstår grønnere, pænere og sundere.
Hvis du vil have en smuk, grøn og slidstærk græsplæne, er det vigtigt, at du sørger for at tage dig af den. Når plænen ikke ser ud, som du gerne vil have det, skyldes det som regel, at græsplænen trives dårligt. Du skal sørge for, at den får lys, luft, vand og næring, hvis græsplanterne skal vokse optimalt.
Græsplanter er sultne, og de har derfor brug for næring, hvis de skal danne et mørkegrønt og tæt tæppe, som samtidig ser godt ud. Du bør derfor gøde plænen tre gange i løbet af vækstsæsonen, hvis du vil sikre dig, at den fremstår pæn og præsentabel. Du kan også bruge topdressing, hvis du vil have en sund plæne.
Det, der gør græsarealer til en græsplæne, er, at du klipper den regelmæssigt. I virkeligheden stresser det dog græsplænen, når du klipper den. Derfor gælder det om at klippe din græsplæne så skånsomt som muligt, så du ikke svækker græsplanternes konkurrenceevne.
Samtidig bør du sørge for at klippe den regelmæssigt – og vær opmærksom på, at du endelig ikke må klippe den for kort. Den skal helst klippes i en højde på omkring 3 centimeter, hvis du vil være sikker på, at den har de bedste forudsætninger for at vokse sig tæt og sund.
Græsplanter har – ligesom de fleste andre plante – brug for lys, hvis de skal vokse optimalt. På de steder, hvor græsplænen står i skygge, vil græsplænen blive tyndere og mindre slidstærk. Den bedste løsning er f.eks. at fælde de træer, som skygger for plænen, men det er sjældent en reel mulighed.
Du kan i stedet vælge at løsne jorden med en gravegreb, som du stikker i jorden for efterfølgende at løsne den. Gentag med 10-15 centimeters mellemrum på de steder, hvor plænen trænger til luft. Du kan også vælge at efterså plænen med græsarter, som egner sig til skygge.